Kommunale biler kører mere sikkert – samarbejde med StopDyr.dk reducerer vildtpåkørsler markant
I over 10 år har virksomheden StopDyr.dk ApS leveret sin danskeudviklede vildtalarm – StopDyr Alarm – til både private, erhverv og en lang række danske kommuner.
Samarbejdet har resulteret i markante reduktioner i antallet af påkørsler af rådyr, krondyr og andet vildt – særligt i kommunale flåder, hvor hjemmeplejen kører på de danske landeveje døgnet rundt.
Langvarigt samarbejde med danske kommuner
Gennem det seneste årti har 10–15 danske kommuner valgt at indarbejde StopDyr-alarmen i deres køretøjer.
En af de første var Varde Kommune, som tilbage i 2015 startede med et mindre forsøg på 10–15 biler i hjemmeplejen.
“Det begyndte som et forsøg for at se, om vi kunne mindske antallet af påkørsler af rådyr og krondyr på vores ruter. Resultaterne var så gode, at vi hurtigt udvidede projektet – og i dag er der monteret vildtfløjter på alle 75 hjemmepleje biler,” fortæller Jan, ansvarlig for projektet i Varde Kommune.
Jan tilføjer:
“Vi har set en tydelig reduktion i antallet af uheld og påkørsler, og medarbejderne oplever generelt, at de ser færre dyr tæt på vejen, efter at fløjterne blev monteret. Når vi i dag får nye biler, bliver StopDyr-alarmen monteret som en fast del af proceduren.”
Erfaringerne fra Varde Kommune viser, at en enkel forebyggende løsning kan have stor effekt – både på sikkerhed, drift og økonomi.
Elbiler ændrer regnestykket
Samtidig står kommunerne midt i den grønne omstilling, hvor benzin- og dieselbiler udskiftes med elbiler.
Denne udvikling gør vildtpåkørsler endnu dyrere: Elbiler har typisk flere sensorer, kameraer og radarer i fronten, som styrer førerassistenter, bremsefunktioner og parkeringssystemer.
Selv ved mindre sammenstød skal mange af disse komponenter udskiftes eller kalibreres, hvilket får værkstedsregningen til at stige markant.
Ifølge branchetal fra forsikringsselskaber og FDM er reparationsomkostninger ved frontskader på elbiler i gennemsnit 25–40 % højere end på traditionelle biler.
Derfor kan en investering i en StopDyr-alarm hurtigt betale sig hjem gennem færre ulykker og mindre nedetid.
“Hvor en tidligere skade kunne koste 10–15.000 kr., kan den i dag let løbe op i 25–30.000 kr., når sensorer og kameraer skal udskiftes. Det gør forebyggelse endnu vigtigere – især i offentlige flåder,” forklarer Tommy S. Mikkelsen fra hos StopDyr.dk.
Dokumenteret effekt
Data og erfaringer viser tydelige forbedringer efter montering af vildtalarmer:
-
Kommunale flåder har oplevet reduktioner fra 9–10 vildtpåkørsler om året til kun én enkelt.
-
Chauffører melder, at dyr “trækker sig væk fra vejen” tidligere end før.
-
Færre skader betyder lavere driftsomkostninger, større medarbejdertryghed og mindre belastning af naturen.
En enkel løsning med stor virkning
StopDyr-alarmen monteres på få minutter i bilens front og kræver hverken strøm, batteri eller vedligeholdelse.
Ved hastigheder over ca. 50–55 km/t udsender den en højfrekvent lyd, som advarer dyr, men ikke kan høres af mennesker.
“Vi ser det som en lille investering med stor effekt – både for medarbejdernes sikkerhed og kommunens økonomi,” slutter Jan fra Varde Kommune.
Om StopDyr.dk
StopDyr.dk ApS er en dansk virksomhed med base i Grindsted, der siden 2014 har udviklet og solgt vildtalarmer til både private bilister, erhverv og offentlige flåder, og man er altid velkommen til at kontakte Tommy S. Mikkelsen på telefon 51804074 omkring spørgsmål.
Virksomheden har solgt over 25.000 enheder i Danmark og udlandet og samarbejder i dag med en lang række danske kommuner.